Site menu:


 

 

Vort kærlighedsforhold er, som vi selv, under stadig påvirkning og udvikling, og som tidligere beskrevet  kan bevidste og især ubevidste mønstre og handlinger i samværet til tider være brændstof til opslidende konflikter.

Men min erfaring med parforhold er, at det også er i parforholdet, at healing af gamle mønstre kan ligge. Når begge parter erfarer, at ”sammenstød” ofte er styret af ubevidst identifikation – kan forståelse og indsigt medføre nuancerede og fleksible samværsformer – og genskabe ro og kærlighed – eller med bevidsthed  fravælgelse af ægteskabet/ parforholdet.

I parforholdet eller andre tætte relationer er der således en helt særlig udviklingsmulighed, når vi først har erfaret og forstået, at mange af vores reaktionsmønstre stammer fra tidligere erfaringer og oplevelser. Med indsigt, støtte og forståelse kan vi sammen ændre uhensigtsmæssige reaktionsmønstre og selvbilleder.

Sammen vil vi skabe et rum for støtte af den fælles udvikling af parforholdet og den personlige udvikling – vi tager udgangspunkt i at ”der er et dig , et mig og et vi”.

Vi vil kunne arbejde med forventninger, drømme, kærlighed, familie, livet og døden. Jeg lover, at det er spændende at fordybe sig i rammerne for familiemønstre før og nu, mand, kvinde, kultur, fordybelse i kvaliteter som følelser, sårbarhed, ærlighed, mod og åbenhed.

Min erfaring er, at når først vi får indsigt og bevidsthed, kan vi iagttage os selv og partneren med forståelse og omsorg, det er her den før omtalte healing ligger.

For år tilbage læste jeg bogen Drageløberen af Khaled Hosseini, og på en af mine mange sedler med inspirerende tekster har jeg skrevet følgende citat fra denne bog: "Glem alt om, at begrave fortiden, den graver sig op igen".

Prisen for par er 1000 kr for 1,5 time - minimum 3 gange

Med par mener jeg også – forælder/barn, venskaber eller kolleger.

Jeg tilbyder ligeledes parterapi sammen med en mandlig kollega – vi har god erfaring med at repræsentere både den mandlige og kvindelige energi. Det skaber god balance for klienterne, og begge parter føler sig set og rummet.

pris 1.600 kr for 1,5 time